Nikolai er den mest højlydte i kvartetten – når der ikke er en mikrofon tilgængelig på koncertstedet, giver vi som regel spotlightet til Nikolai, hvis kraftige stemme sikrer, at publikum ikke går glip af vores introduktion til den kommende optræden.

Som det yngste medlem af ensemblet elsker Nikolai at drille de ældre, præcis som en lillebror ville gøre. Hvis vi efterlader øvelokalet uden opsyn, kan vi være sikre på, at Nikolai har gemt nogle af vores ting, hvilket tvinger os ud i en omgang “varmere og koldere” for at finde det igen. Og hvis man beder ham om en serviet, får man tolv – og han stopper ikke der.
Hans barnlige sjæl skinner også igennem på andre måder: han elsker og samler på Pokémon-legetøj. Faktisk alt, der har med Pokémon at gøre – hvilket gør ham til den nemmeste person at købe gaver til.

Nikolai mener, at han bor i udkants-København, fordi han skal cykle hele 25 minutter til vores prøver. Han er måske ikke gruppens største sportsmand, men han kompenserer ved at være kvartettens officielle koreograf, hvor han improviserer mærkelige dansetrin ind i de mest groovy øjeblikke af vores prøver.

Om morgenen er Nikolai en gnaven type. Men hans humør bliver lysere, jo mørkere det bliver udenfor. Hvis nogen spørger, om nogen vil drikke en øl, kan du være 99,8% sikker på, at Nikolai vil sige ja. De 0,2% chance for et ‘nej’ er, hvis han er nået til et spændende punkt i sit Lego-byggeprojekt, som han har set frem til hele dagen. Ikke kun under Lego-projektet er Nikolai en hårdtarbejdende håndværker, men også i arbejdet med kvartetten. Gennem årene har han virkelig omfavnet rollen som mellemstemmen – han ved, hvornår han skal ”blende”, hvornår han skal træde i forgrunden, og hvornår han skal ”snyde”. En væsentlig kvalitet for at agere som limen i ensemblet!

Nikolai spiller på en violin af David Tecchler fra 1706, venligst udlånt af Augustinus Fonden.